Himmelsk lyd - et salmesangsprojekt for 3.- 5. klasse

Fag               kristendomskundskab

                      og musik

Lektioner   8-10

Dato             februar - marts 2019

Sted             på skolen og i Maribo

                     Domkirke eller

                     Vordingborg kirke.

Et møde med den danske salme 2019 sætter fokus på himmelsk lyd, for eleverne skal både indholdsmæssigt og musikalsk arbejde med følgende fem salmer:

• Dejlig er den himmel blå

• Spænd over os dit himmelsejl

• Op, al den ting

• Du, som har tændt millioner af stjerner

• Dejlig er jorden

Salmerne er indspillet og tilgængelige på projektets hjemmeside. Som afslutning på projektet inviteres deltagende klasser til salmesangsafslutning i enten Maribo Domkirke eller Vordingborg kirke, hvor eleverne får mulighed for at mærke, hvordan det er at synge med i et stort kor og at lytte til den imponerende orgelmusik. Salmesangsafslutningerne finder sted sidste uge i marts.

Der er knyttet et lærerkursus til projektet, se dato under lærerkurser.

Tilmelding senest 1. januar 2019