Riddere og ridderdyder 3. - 4. klasse

I samarbejde med Danmarks Borgcenter i Vordingborg præsenteres et lokalt forankret projekt om riddere og ridderdyder.

Alle børn kender historier om tapre riddere - om deres rustninger, sværdkampe og helteliv til hest. I dette undervisningsforløb hører eleverne om den rolle, venderne har spillet i Vordingborg, på Lolland og Falster, ligesom de lærer at danse, spille spil og kæmpe som rigtige riddere.

Undervejs i arbejdet inddrages udvalgte bibelfortællinger og fortællingen om Sankt Georg og dragen.

Herudover er er der fokus på ridderlighed. Hvad betyder det egentlig? Og hvilke egenskaber må man besidde for at være en ægte ridder?

Begrebet stammer helt tilbage fra Korsriddertiden, og undervisningsmaterialet skaber bro imellem en interessant historisk periode og vores tid, hvor de ægte ridderværdier måske stadig lever i bedste velgående.

Tilbud om besøg på Borgcenteret i Vordingborg for en række klasser på udvalgte dage i august-september 2020 og lærerkursus samme sted onsdag 19/8.

Fag: Kristendomskundskab og evt. dansk, historie, billedkunst

Lektioner: 8 - 10