Lys og mørke 3. - 5. klasse

Et møde med den danske salme 2021 sætter fokus på temaet ”lys og mørke”, og eleverne skal både indholdsmæssigt og musikalsk arbejde med følgende fem salmer:

-I Østen stiger solen op, Se, nu stiger solen, Nu går solen sin vej, Tunge mørke natteskyer og Du, som har tændt millioner af stjerner

Ud over musikken skal eleverne arbejde med ”lys og mørke” i kunstbilleder eksemplificeret ved skagensmalerne. Tilmeldte lærere tilbydes et indledende lærerkursus på Statens Museum for Kunst den 18. november kl. 13-16.

Som afslutning på projektet inviteres deltagende klasser til en fælles salmesangsafslutning i enten

Vordingborg kirke eller Maribo Domkirke, hvor eleverne får mulighed for at mærke, hvordan det er at synge med i et stort kor.

Salmesangsafslutningerne kommer til at foregå i uge 11 - 12 2021.

Fag: Kristendomskundskab, musik

Lektioner: 8 - 10