Riddere og ridderdyder

 

I samarbejde med Borgcenteret i Vordingborg udbyder SYLF et lærerkursus i tilknytning til undervisningsforløbet "Riddere og ridderdyder". Kurset består af en rundvisning på Borgcentrets område, hvor en af museets formidlere vil fortælle om selve borgen og dens historie. Derefter introduceres deltagende lærere til de aktiviteter, som klasser, der skal besøge Borgcentret, skal deltage i.

Efter en kaffe-kage-pause på Restaurant Atterdag, vil der være mulighed for at stille spørgsmål både til museets formidler om den historiske periode og til skoletjenestens medarbejdere om selve undervisningsmaterialet.

Til slut vil der være mulighed for på egen hånd at gå på opdagelse i museets udstillinger.

 

Målgruppe: Lærere i kristendomskundskab, historie og dansk

Tid: Onsdag 19. august kl. 13 - 15

Sted: Borgcentret, Slotsruinen 1, Vordingborg

Tilmelding: Senest 10. august

Tilmeld dig her

 

 

Lys og mørke hos skagensmalerne

 

Lys og mørke er ikke blot centrale temaer i salmebogens morgen og aftensalmer, hvor dur og mol udfordrer hinanden, men også i dansk billedkunst, hvor bl.a. skagensmalerne har udødeliggjort det særlige lys over Skagen og arbejdet med kontrasterne mellem lys og mørke.

Som oplæg til årets salmeprojekt er der mulighed at deltage i et forudgående inspirationskursus på Statens Museum for Kunst, hvor der vil være et oplæg om skagensmalerne og deres brug af lys og mørke med udblik til andre af museets kunstværket som eksemplificerer temaet.

Desuden vil der være en kreativ workshop som introduktion til et forløb, som indgår i projektet.

Instruktører: Nana Bernhardt og Michael Hansen

Målgruppe: Lærere i religion, dansk og billedkunst

Tid: Onsdag d. 18. november 2020 kl. 13 -16

Sted: Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 København K

Tilmelding: Senest 1. september

Tilmeld dig her